Kia Toft  Thomsen

Angst kan blandt andet vise sig som:

Kroppen er i alarmberedskab: hjertebanken, svimmelhed, kvalme, trykken for brystet, svedige hænder.

Tankemylder og katastrofetanker: “Jeg mister kontrollen”, “De kan se, der er noget galt”.

Undgåelse: du siger nej til aftaler, udskyder mails eller tager omveje for at slippe for ubehaget.

Overkontrol: du planlægger i detaljer, tjekker gentagne gange eller søger konstante forsikringer for at dæmpe uroen.

Træthed og skam: du bliver udmattet - og kan bebrejde dig selv, at angsten fylder så meget.

Hvis du kan genkende noget af det, er du ikke alene.

Angst er ikke et svaghedstegn; det er nervesystemets forsøg på at passe på dig — bare lidt for ihærdigt. I terapien hjælper vi dit system med at finde en mere balanceret måde at beskytte dig på.

Sådan kan jeg hjælpe:

• Færdigheder til at dæmpe angsten her og nu.
• Forstå mønstre i angsten og hvad du kan gøre.
• Find evt. roden (traumer/gamle mønstre) hvis du ønsker det.

Det kan føles sådan her:

• Påtrængende minder eller billeder, mareridt eller “flashbacks”.
• Kroppen er i alarmberedskab: hjertebanken, svimmelhed, uro, søvnbesvær, træthed.
• Undgåelse og følelsesløshed: du trækker dig, holder dig travl eller “lukker ned”.
• På vagt og irritabel: du er på tæerne, bliver let forskrækket, har en kort lunte.
• Skam, skyld eller selvbebrejdelse – “jeg burde have…”, “jeg skulle have…”.
• Svært ved nærhed og tillid
• Perioder med nedlukning eller “ude af kroppen” (dissociation).

Hvis du genkender noget af det, er du ikke alene, og der er hjælp at få!

Små og store oplevelser kan sætte dybe spor

Hvad enten du har PTSD, små eller store traumer, fortjener du at blive fri af fortiden. PTSD er en diagnose, du kan få stillet, hvis en række symptomer er til stede og påvirker hverdagen. Man kan sagtens have traumer uden at opfylde alle kriterier for PTSD. I klinisk praksis skelner vi nogle gange mellem “store T-traumer” og “lille t-traumer.”

Store T-traumer er hændelser, hvor du har følt dig i akut livsfare. Eksempler kan være overfald, biluheld, ulykke eller alvorlig sygdom.

Lille t-traumer er hændelser hvor du ikke nødvendigvis var i livsfare, men de kan stadig være meget belastende og sætte varige spor. Fx oplevelsen af at blive efterladt, kritiseret eller afvist af vigtige personer. Eksempler kan være mobning eller psykisk vold.

Begge typer traumer kan sætte sig dybe spor, og begge typer kan behandles. Du kan få det anderledes, og hjælpen behøver ikke være tung — vi starter med små, trygge skridt.

Særligt om voldtægt og seksuelle overgreb:

Voldtægt og seksuelle overgreb er de hændelser, der har størst risiko for at føre til PTSD. Selv hvis du ikke oplevede at være i akut livsfare, kan det at få sin vilje tilsidesat være så overvældende, at det har alvorlige konsekvenser længe efter.

Skyld og skam er meget almindeligt—selvom ansvaret altid ligger hos gerningspersonen. Reaktionerne kan behandles - det er muligt at slippe af med skyld og skam og få mere ro, tryghed og handlefrihed i hverdagen igen. Du behøver ikke fortælle alt på én gang. Vi arbejder altid i dit tempo.

Sådan kan jeg hjælpe:

Jeg tilbyder behandling med EMDR.

• Vi skaber ro her og nu med enkle værktøjer og etablering af “sikkert sted”
• Vi kortlægger hvilke hændelser du har med i “rygsækken” og lægger sammen en plan, som passer til dig.
• Nænsom bearbejdning hjælper din hjerne til at lægge oplevelsen på plads i “arkivet” og lærer din krop, at faren er ovre.
• Vi arbejder med at forstærke din følelse af ro og styrke
• Vi forbereder dig, så du føler dig rolig og kompetent til at håndtere fremtidige udfordringer.

Mange genkender blandt andet:

• Bølger af savn, tristhed, vrede eller lettelse (og bagefter skyld over lettelsen).
• Kropslig uro, søvnproblemer og manglende energi.
• Tanker som “jeg burde være kommet videre” eller “ingen forstår det”.
• Behov for både at tale om den, du har mistet, og for at få pauser fra sorgen.

Sådan kan jeg hjælpe:

• Tryg ramme og overblik. Vi starter med at skabe ro. Du behøver ikke fortælle alt på én gang. Sammen kortlægger vi, hvad der fylder, og hvad der hjælper—så du får en fornemmelse af retning.
• Forstå sorgen (uden skyld) Jeg giver enkel viden om sorgens naturlige svingninger (at det er normalt at skifte mellem at være i sorgen og søge pauser). Vi undersøger om der er et mønster i din sorg. Det gør reaktionerne mere forudsigelige, og det bliver muligt at hjælpe dig gennem de sværeste tidspunkter.
• Plads til båndet Vi finder måder at være forbundet på—ritualer, små handlinger eller ord, der ærer det, du har mistet. Det kan være at tale til den afdøde, skrive breve eller gøre noget meningsfuldt på særlige dage.
• Skånsom bearbejdning Når du er klar, kan vi arbejde med fortællingen om tabet i små, trygge trin, så mindet bliver mindre overvældende og mere til at bære. Du styrer tempo og pauser.
• Hverdagen tilbage Vi bygger blidt op: søvn, struktur, aktiviteter og relationer—små skridt, der giver energi. Vi laver en konkret plan for svære tidspunkter (årsdage, helligdage, uventede triggere).

Sorg er kompleks og individuel. Book en samtale, så finder vi sammen ud af, hvad netop du har brug for.

Lavt selvværd kan føles sådan her:

• Du undervurderer dine præstationer og tænker, at du “bare var flittig eller heldig”
• Du sammenligner dig ofte med andre og føler, at du halter bagefter
• Du har svært ved at tage imod ros og anerkendelse
• Du stiller meget høje krav til dig selv – alt skal være perfekt
• Du frygter at blive afsløret som “ikke dygtig nok” (imposter-/impostor-syndrom)
• Du dømmer dig selv hårdt ved fejl, og nederlag fylder længe bagefter
• Du har svært ved at nyde det, når du prøver at gøre noget godt for dig selv
• Du har svært ved at tage imod hjælp – du føler, at du bør klare det selv
• Du har svært ved at sige nej og sætte grænser
• Du får skyldfølelse, hvis du siger nej eller prioriterer dig selv

Du tager dig af andre, men forsømmer dig selv:

• Du bliver og hjælper en kollega sent, selvom du er udmattet og har brug for at tage hjem
• Du sørger for alles aftensmad, men springer dit eget måltid over
• Du svarer på andres beskeder sent og udskyder din egen sengetid
• Du aflyser din læge- eller terapitid for at få andres kalender til at gå op
• Du siger ja til endnu en opgave, selvom du allerede er presset
• Du lytter længe til andres problemer, men taler sjældent om dine egne
• Du ordner praktiske ting for familien, men dropper din egen pause

Måske føles det egoistisk eller forkert at tage dig af dig selv. Der er ofte gode grunde til, at det føles sådan: På et tidspunkt har det beskyttet dig at sætte dig selv til side for at passe på andre. Hvis du vil lære at tage dig af både dig selv og andre, kan vi øve det i små, trygge skridt – i dit tempo.

Stress - det kan føles sådan her:

• Alarm i kroppen: hjertebanken, uro, overfladisk vejrtrækning
• Spændte muskler, hovedpine eller mavegener
• Søvn driller: svært at falde i søvn, tidlig opvågning, urolig nat
• Tankemylder og svært ved at koncentrere sig
• Små opgaver føles store; overblik forsvinder
• Kort lunte, irritabilitet, hurtigere overvældet
• Behov for kontrol/tjek; svært ved at slippe arbejdet
• Udsætter ting – eller arbejder konstant uden at føle dig færdig
• Trækker dig fra sociale ting – eller fylder kalenderen for at dæmpe uroen
• Dårlig samvittighed, når du hviler; “aldrig helt fri i hovedet”

Depression - det kan føles sådan her:

• Tomhed, tristhed eller følelsesfladhed – ting føles uden farver
• Manglende energi; udmattet uden at have lavet meget
• Mindre lyst til det, der plejede at give glæde
• Initiativet forsvinder; alt tager længere tid
• Søvn ændrer sig: for lidt eller for meget
• Appetit/vægt ændrer sig
• Selvkritiske tanker, skyld eller skam: “jeg er ikke god nok”
• Koncentration og hukommelse driller
• Trækker dig fra andre – eller føler dig ensom, også sammen med andre
• Tanker om at det aldrig bliver bedre

Sådan kan jeg hjælpe:

• Ro her-og-nu: Vi sætter ind, hvor behovet er størst: bedre søvn, håndtering af bekymringer og selvkritiske tanker, samt små øvelser, der beroliger nervesystemet – også når du er på arbejde eller på farten.
• Støtte gennem en svær periode: Hvis du står i en belastning, der ikke kan ændres lige nu– fx alvorlig sygdom i familien, et barn der ikke trives, sorg eller et presset arbejdsliv – er terapien et frirum, hvor der er plads til dig.
• Mønstre uden skyld: Hvis du ønsker det, undersøger vi på en nænsom og ikke-dømmende måde, om nogle vaner holder stressen/depressionen ved lige: måske er det svært at sige fra og prioritere dig selv, måske sætter du ofte andres behov før dine egne, eller du stiller meget høje krav til dig selv. Vi kan øve grænsesætning, realistiske forventninger og en mere venlig indre tone.

Jeg hjælper dig skånsomt med at finde ro i kroppen, bearbejde oplevelserne og genvinde overskuddet i hverdagen — i dit tempo.

Fordi graviditet og fødsel er så naturlige ting, kommer vi måske til at negligere reaktionerne. Men mange kvinder oplever fødslen som psykisk overvældende—faktisk beskriver op mod hver tredje den som traumatiserende.

For de fleste aftager reaktionerne, men ca. 1 ud af 20 udvikler egentlig fødselsrelateret PTSD, og omtrent 1 ud af 10 har udtalte PTSD-symptomer i en periode. Det er faktisk nogle meget høje tal, som betyder at mange kvinder bærer på utroligt svære følelser, samtidig med at de løfter den kolossale opgave det er, at tage sig af et lille barn. Uanset hvilken graviditet eller fødsel du har været igennem, fortjener du at få oplevelserne lagt bag dig på en god måde.

Behandlingen behøver ikke være tung eller langvarig, og du kan sagtens gå i gang selvom du ikke har det store overskud.